#24 - Kriterierne for at blive "ekspert" - Birgitte Nymann
Fresh Fitness, Fresh Nonsense.
Fresh Fitness, Fresh Nonsense.
Jeg lægger ikke skjul på, at vi har en mediekultur som I høj grad er indrettet efter laveste fællesnævner. Der er ikke engang tale om _infotainment_, men _entertainment_. Det handler ikke om at seerne må uppe sig, uddanne sig, og lære at kapere og behandle nyt stof, i stedet skal alt serveres i faux-koncise, fordummede og fladpandede størrelser.
Mastodonten inden for dette er utvivlsomt TV2, men det er et billede der tegner sig hvor aktørerne er mange. Berlingske, Politiken, mv. Alle disse medier citerer "eksperter" som der i miljøet er konsensus om er alt andet. Anne Bech. Chris MacDonald. Birgitte Nymann.
Senest har vi "B's (Berlingskes) forside B hvor en "dansk ekspert" er enig i en britisk undersøgelse som viser at "proteintilskud ikke gavner formen http://www.fri.dk/velvaere/proteintilskud-gavner-ikke-formen Her må man næsten tro, at en fagligt højt respekteret kapacitet er citeret eller, bedre endnu, interviewet.
Men næ nej - EKSPERTEN er Birgitte Nymann. Øjensynligt er det ikke faglig baggrund der kvalificerer en til at være ekspert, men graden af medieeksposition.
_O_
/_\
Birgitte Nymann - Ekspert
Jeg ved ikke hvad der foregår. At være forfatter gør ikke Birgitte til ekspert, ligesom en idrætsuddannelse afgjort ikke gør hende til (ernærings)ekspert. Og Birgitte er afgjort heller ikke "ekspert" fordi hun ejer "Fresh Fitness", som er træningens svar på Bargain Depot / The 99 cents store som man kender dem fra USA. Glimrende eksempel på at opremse hvad der rimeligvis må vurderes at være irrelevante forhold som dog for den almindelige læser vil kommunikere autoritet.
Man skal selvfølgelig gå efter bolden, og ikke manden. Dette er ikke en kritik (endnu) af Birgitte, men af Berlingske, som har et journalistisk ansvar for ikke at kalde uegnede folk for eksperter. Oveni dette er de udsagn Birgitte leverer kritisable:
"Jeg vil kun anbefale proteinpulver som en nødløsning. Pulveret virker ikke præstationsfremmende på samme måde som sund, veltilberedt, naturlig mad. Man får ikke uren hud og dårlig fordøjelse af naturlig mad, men det gør man til gengæld af alt for meget proteinpulver. Bare kig dig omkring på strandene i de næste uger, så vil du se mange mænd med bumser på den øverste del af ryggen og i ansigtet,"
Man skulle tro Birgitte havde lært en lektion fra Christian Bitz med sin substansløse brug af adjektiver. "Sundt", "vetilberedt", "naturlig" mad. Hvordan argumenterer man dog imod sådanne hyperfaglige termer? Birgitte, I've got news for you: *Proteinpulver er mad*, ligesom alt andet. *Din definition af hvad der er tilskud er madkulturelt betinget*, og er således i en videnskabelig sammenhæng totalt uinteressant. At proteinpulver ikke er præstationsfremmende på samme måde som (...) er kontrafaktisk. Enhver opfordres til at søge på PubMed på termerne whey, leucine, eller BCAA. Dejligt at en ekspert som Birgitte Nymann kan gå ind og sætte på plads hvad der overhovedet ikke er enighed om: at proteinpulver skulle give uren hud og dårlig fordøjelse, og dernæst en appel til folks forudindtagethed når de ser drenge og mænd på stranden med uren hud, hvad er en meget naturlig og almindelig udbredt lidelse. Hvad er dine referencer, Birgitte, udover din fri fantasi eller reciteren af fitnesscenterets mest fladpandede myter? At der eksisterer kvalitetsproblemer med proteinpulver er en triviel kendsgerning. Man får det man betaler for, og tanken om at kvalitetsproteipulver skulle være særlig dyrt er det rene nonsens, med mindre man køber det i Matas.
Man skulle tro det var en dårlig soap sådan som de danske medier igen og igen, stort set uden undtagelse, serverer fladpandet idioti til læserne og seerne når det kommer til forhold der vedrører fitness. Selvfølgelig bliver almindelige mennesker ikke klogere, når medierne behandler dem som småbørn uden evne til at forstå andet end simplificerede, usande forsøg på "sandheder".
Hvordan er det egentligt muligt at der er så abnormt stor afstand mellem det fitnessdyrkende miljø, og så de såkaldte "eksperter" medierne citerer, som miljøet griner af igen og igen og igen. 9/10 gange en selvbestaltet eller af medierne kåret "ekspert" udtaler sig må det kollektive fitnessmiljø tage sig til hovedet og sukke over den endeløse kavalkade af fail.
For en god ordens skyld så stiller jeg ikke lighedstegn mellem uddannelse og grundlag for at udtale sig kvalificeret. *Det afgørende er selvfølgelig de synspunkter der fremføres - ikke hvem der fremfører dem*. En reel ekspert kan sagtens være uden formel skolegang, og en med formel skolegang kan sagtens være alt andet end ekspert. De synspunkter Birgitte fremsætter er desværre ikke kvalificerede, ikke her, og ikke i en række andre sammenhæng. Hvis Birgitte Nymann ikke på stående fod kan redegøre for wheys anabole, antikatabole og immunologiske fordele samt aspekter omkring optagelseshastighed og refractory period, så er hun uegnet til at blande sig i debatten.
Det tvivler jeg på hun kan. Men det afholder hende jo ikke fra at blande sig.
Må jeg poste dette på “Fresh Fitness” Facebook-side?
Fedt at der findes folk som dig der tager den utaknemmelige kamp op mod de “ekperter” (host host). Jeg takker ihvertfald og håber du vil fortsætte.
Var lige inde på den ovenfor omtalte facebook side og faldt lige over et opslag hvor man opfordrer folk til at smutte forbi Fresh Fitness og derved få fri bar til Copenhagen beach party. Hmmm
PS. Ville glæde mig til at se en live duel mellem dig og Christian Bitz på TV2 (selvom du nok ikke ønsker at optræde et sted, hvor taletiden udløber ligeså snart sværhedsgraden af de faktuelle oplysninger overstiger den laveste fællesnævner).
Er virkeligt blevet en fan af denne blog, godt indlæg
Jeg husker stadig dengang min senile og ukvalificerede biologilærer i gymnasiet sagde at proteinpulver “ikke virkede” – det havde de nemlig sagt i Go’Morgen Danmark…
Interessant læsning. Jeg har dog altid haft en anden opfattelse af Birgitte Nymann, som jeg mener er utrolig kvalificeret med stor succes i de træningsprogrammer hun laver. Jeg er selv indehaver af en masse af hendes DVD’er, hvor hun udbyder et bredt sortiment – http://shop.denintelligentekrop.dk/group.asp?group=169. Jeg mener at hun gennem disse lever op til alle de forventninger jeg kunne have, når jeg skal guides gennem en masse forskellige træningsøvelser, hvad disse end kunne være. Så når man snakker om begrebet “ekspert” kan dette jo indebære en masse forskellige betydninger. På nogle områder mener jeg godt at hun kan tillæge sig det ord – b.la. mener jeg, at hun er ekspert i at gøre selve træningen nemmere, sjovere og mere effektiv og den bedste til det inde for sit felt.
Åh, Simon forklar da lige hende der Anette, hvad det er hun tydeligvis ikke har forstået.. Birgitte Nymann er jo ikke ekspert i andet end at sælge sig selv. De træningsforslag hun kommer med er som oftest grebet ud af luften, og det jeg har set med hende er ikke i nærheden af at være det mest effektive. Måske nemt og sjovt, det er også okay, hvis man vil forsøge at lalle sig til resultater. Det skal man bare være klar over, at det ikke er sådan virkeligheden hænger sammen. Bare fordi, at du har det fint med den type træning hun instruerer i, gør det hende stadig ikke til ekspert indenfor området – det eneste man kan kalde hende er omtalt. Slutteligt, så er vi ude i, at du slet ikke besvarer nogen af de åbenlyse kritikpunkter, som Birgitte Nymann stilles overfor, og hvorfor man må frygte, at du slet ikke har kompetence til at vurdere noget som helst, når det kommer til Birgitte Nymann..
Anette, det kan du selvfølgelig have ret i, men ekspert i en ernæringsdiskussion må indebære at man kan udtale sig tilstrækkeligt kvalificeret og med nok faglig substans.
Vi lever i en markedsøkonomi, og som sådan indretter de fleste aktører sig sådan at de tjener flest penge. Det er jo ikke diverse forskere gemt væk i laboratorier der tjener en masse penge, men dem der sælger sig selv, bedst og mest agressivt.
Hej Simon. Bare så’en at ren nysgerrighed, hvad stemmer du til dette valg? Jeg selv Radikale Venstre. Sidst jeg stødte på dine post var virkede du udpræget liberal, men synes dine holdninger måske har ændret sig lidt?
I øvrigt tak for underholdende blog.
Andreas
Hej Simon. Du opfordrer på Facebook til at jeg svarer på dit indlæg her. Hvad er det du vil have jeg skal svare på? Stiller du mig nogle spørgsmål som jeg overser når jeg læser hvad du skriver?
Du skriver også følgende på Facebook – til en af mine kollegaer som stiller dig et spørgsmål (hvilket du vælger at undlade at svare på):
“Jeg mener grundlæggende man skal tale pænt til andre mennesker og hjælpe dem når muligt. Det forekommer at du stort set altid drejer debatten over på personer, hvilket jeg føler er ukristent. Som det er sagt i Matthæeusevangeliet 7:12: “Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.”
I samme mængde af tekst har du skrevet dette til mig – til et af de spørgsmål jeg stiller som du heller ikke svarer på:
At dømme fra din historik i fitnessbranchen har du på ingen væsentlig måde demonstreret kompetence, og på baggrund af din historik vurderer jeg ikke der er grundlag for konstruktiv dialog. Frugtbarheden af dialog med din person er sammenlignelig med frugtbarheden af jorden under Kartagos ruiner efter Romerriget saltede den slagne stormagts sletter.
Hvordan hænger det første du skriver sammen med det du skriver til mig?
Og hvordan hænger det sammen med det du skriver til Umahro i den første kommentar til hans video?
Jeg er jo ganske vist på ingen måde i nærheden af at have din intelligens, hvis jeg skal tro på det du skriver, og derfor kan jeg naturligvis heller ikke gennemskue hvad du mener når du skriver, at du indbyder til dialog, men du besvarer ikke selv spørgsmål – og stiller ej heller spørgsmål. Så hvor er din invitation?
Og hvorfor findes der ingen henvisninger til dine uddannelser, arbejdsplads eller dit fulde navn – så os der overhovedet ikke kender dig kan se hvad din baggrund for din udtalelser er? Og du viser heller intet sted hvordan du ser ud? Kan du ikke lide at vise hvem du er uden at der er en skærm imellem dig og verden eller hvordan skal det tolkes? Og hvor kan jeg møde dig? Du lyder jo som om du har en masse at lære os alle, så ville det jo være dejligt at kunne komme til at indhente noget af din viden, når vi nu er så afsporede allesammen.
Venligst
BIrgitte
Hej Simon
Har du indkøbt rettigheder til at benytte foto af mig her på dit site?
Hvis du har er det undgået min opmærksomhed og jeg vil gerne se dine papirer vedr dette. Er du venlig at sende mig dette hurtigst muligt?
Happy good night
Birgitte
Hej Birgitte
Citat: ~~~~Hvad er det du vil have jeg skal svare på? Stiller du mig nogle spørgsmål som jeg overser når jeg læser hvad du skriver? ~~~~
Mit indlæg indeholder en række kritikpunkter som omhandler bl.a. din uberettigede kritik af proteinpulver. Kun ét af disse er formuleret som et egentligt spørgsmål (“Hvad er dine referencer?”), men at det er formuleret som et spørgsmål er ikke en forudsætning for at svare på kritikken. De grundlæggende kritikpunkter er, kort opsummeret, at du udtaler dig negativt om proteinpulver på et mangelfuldt og kontrafaktisk grundlag. Jeg belyser så nærmere den problemstilling at medierne behandler og citerer dig som var du ekspert, når du ikke er det. Mener du selv du er ekspert? Tillad mig at citere mig selv: Hvis Birgitte Nymann ikke på stående fod kan redegøre for wheys anabole, antikatabole og immunologiske fordele samt aspekter omkring optagelseshastighed og refractory period, så er hun uegnet til at blande sig i debatten. Det er et udsagn jeg står ved. Det samme gælder forøvrigt Christian Bitz, som jeg også har kritiseret. Det kendetegner fitness i pressen at det stort set altid er uegnede personer der udtaler sig og har en mening og træder ind i rollen som “eksperter”.
Apropos din manglende respons på mine kritikpunkter forekommer min parallel til det slagne, saltede Kartago og hvordan dialogen er frugtesløs som en opfyldt profeti. Du kan jo vælge at prøve at modbevise mine faktuelt forankrede synspunkter.
Jeg besvarer relevante og saglige spørgsmål. Irrelevante og usaglige spørgsmål besvarer jeg ikke. Så ved du også hvorfor jeg ikke har svaret på din kollegas “spørgsmål”.
Mht den manglende personlige information om mig, så henviser jeg til det markede: “Det afgørende er selvfølgelig de synspunkter der fremføres – ikke hvem der fremfører dem.” En række af de synspunkter jeg præsenterer på denne blog er de synspunkter du finder hos den dedikerede fitness- og bodybuildingbefolkning som ikke har et talerør i pressen eller i nogen som helst offentlig eller organisatorisk sammenhæng. I det omfang mine synspunkter ikke er injurierende, hvilket jeg som stud.cand.jur sikrer ikke er tilfældet, er min manglende biografi her på siden ikke et kvalificeret problem. Hvis du er interesseret i et personligt møde eller en transmitteret debat kan du blot sende mig en mail og jeg vil byde invitationen ganske velkommen.
Hvis du gerne vil indhente min kan du blot følge med på min blog og læse, den opdateres hyppigt. Jeg kan afsløre at danske fitnessaktører vil komme i søgelyset endnu mere i fremtiden end hvad har været tilfældet indtil videre her på bloggen. Jeg takker for at du mener at jeg kan lære jer meget. At I er “så afsporede” er en tilståelse der står for egen regning, om end jeg ikke er uenig. Reelt er det mere den befolkning som I påvirker der bliver afsporet.
Apropos min kommentar til Umahros video hvor han bl.a. demonstrerer lunges og squats, så påpegede jeg på argumenteret og velfunderet grundlag de rent objektive problemer ved den demonstrerede teknik, og da han så senere oplyser at han har en skadessituation som begrænser hvorledes han kan bevæge sig giver det hele lidt sig selv.
Venlig hilsen
Simon
@ Birgitte
Svaret på dit første spørgsmål, i dit første indlæg, hvor du er i tvivl om hvad det er du bliver bedt at svare på:
Der blev stillet spørgsmålstegn ved din kvalifikation for dine udtalelser om proteinpulver og jeg glæder mig til at høre svaret. Som “ekspert” er det ikke din egen tro du skal formidle, så det går jeg ud fra at du ikke har gjort.
/Linnéa
Hej Simon
Nu vælger du selv at gøre dig til talsmand for den dedikerede fitness og bodybuildingbefolkning. Hvem er du, siden du kan tillade dig dette? Jeg tror mange af disse dedikerede mennesker, mig heriblandt, vil tage afstand fra dine utallige personangreb både her og på bodybuilding.dk.
Din manglende identitet er som sådan ikke et problem initialt. Men det indhold du skriver, gør det dybt useriøst at du ikke vil frem. De 2 klassiske indvendinger vil så være “kan du ikke lide lugten i bageriet, så..” eller en malplaceret opråben om ytringsfrihed. Mht. den første vælger du selv at tage fat i navngivne personer og tale deres faglighed helt ned under gulvet, blot fordi de har en anden målgruppe end dig. Derfor rækker du ud over grænserne af din egen blog og må være klar på at stå på mål overfor folk uden for. Du er tydeligvis ikke klar til dette da du jo ikke tør stå frem.
Mht. ytringsfriheden har du ret. Som jurastuderende kender du din ytringsfrihed. Hvad der er skræmmende er, at du ikke har forstået meningen med den. Meningen er ikke, at man som ressourcestærk, selvudnævnt fitnessekspert kan angribe folk der står ved hvem de er.
Du mener ikke at en idrætsuddannelse samt 2 årtiers erfaring er garant for faglighed. Hvis man ikke skulle ringe til en person med dén baggrund, så er det vist svært at finde en. Jeg forstår dog godt at du gang på gang angriber folk der reelt kan fremvise en relevant baggrund. Som motionist uden egentlig baggrund, er det jo til din fordel, hvis faglighed ikke afhænger af noget substans.
Det store problem med din argumentation, er at den stort set ikke eksisterer. Du kan selv godt lide at gå efter det retorisk ukorrekte i folks (manglende) argumentation, men nogen gange skulle du måske se indad. Vil prøve at tage fat på de få konkrete synspunkter
“Pulveret virker ikke præstationsfremmende på samme måde som sund, veltilberedt, naturlig mad.”
“Birgitte, I’ve got news for you: Proteinpulver er mad, ligesom alt andet. Din definition af hvad der er tilskud er madkulturelt betinget, og er således i en videnskabelig sammenhæng totalt uinteressant. At proteinpulver ikke er præstationsfremmende på samme måde som (…) er kontrafaktisk”
Du har selvfølgelig ret i det du siger Simon. Det har Birgitte jo egentlig også. Dit synspunkt med at Birgitte tager fejl i, at proteinpulver ikke er præstationsfremmende på samme måde som (…) fremstiller du som om det var en universel sandhed. Hvor er din argumentation?
Du lever bare i en anden verden. Birgitte står i TV og kan ikke citere videnskabelige artikler som du vist kræver, men skal formidle et budskab til intetanende seere. Budskabet her er ikke at proteinpulver er nyttesløst for os der træner seriøst. Budskabet går ud til hr. og fru. Jensen, der træner for første gang i en alder af 40. Når de hører Birgitte hører de hende sige “Proteinpulver kan ikke erstatte normal, sund mad”, hvilket jo er korrekt? Proteinpulver har ingen relevans for hr. og fru Danmark der træner 1 gang eller 2 om ugen, lettere ineffektivt og formentlig mest konditionspræget.
Mht. bumserne, kan det så tænkes at der er en kausal sammenhæng mellem at mange unge mænd erstatter normal sund kost med proteinpulver i større mængder? Mon ikke det er denne sammenhæng, der er interessant når Birgitte foran en lille million utrænede seere skal introducere proteinpulver.
Din argumentation begrænser sig til at kalde det fladpandet. Sig ikke at det er en flot argumentation.
For at bruge dit eget ord, så synes jeg det er lettere fladpandet, at du angriber folk der har et andet udgangspunkt. Din målgruppe er en ultraseriøs motionist, der ønsker at optimere eller få bevidsthed om de mindste detaljer af træningen. Birgitte, Bitz og Chris McDonald har en helt anden målgruppe – Hr og fru Jensen der sidder 8 timer om dagen på kontor og derefter 8 timer foran fjernsynet hver dag. Denne målgruppe har ikke brug for din påståede videnskabelighed. De har brug for råd og vejledning til hvordan de let og uskræmmende kan komme ud og røre sig, for det er trods alt bedre end at de intet gjorde.
Hej Christian.
Jeg tror du til dels ikke er i stand til at opfange essensen i hele debatten. Det er rigtigt at det formidlede budskab skal stå til mål med modtageren, men indholdet behøver derfor ikke være direkte idiotisk. At fremvise skadesfremkaldende teknik i en såkaldt instruktionsvideo er på ingen måder optimalt, når de “intetanende” seere sluger det råt.
Og din frase med at unge mænd erstatter sund kost med proteinpulver, er en stråmand der forplumrer debatten. Reelt set er tilfældet, at den sunde kost bliver suppleret med proteinpulver, hvilket kan være fordelagtigt set i et praktisk øjemed. På den anden side, vil en middelmådig motionist have gavn af at erstatte sin cola/kakao med en kalorielet proteindrik. Opfattelsen om at man sagtens kan være usund efter en træning, er i den grad tilfældet for den almindelige motionist i dag.
Ironisk nok taler du om substans -noget som der ikke er til stede, når Birgitte Nymann kommer frem på skærmen. Hun et formilder et budskab hvorved hun kan tjene en masse penge, og udnytte den intetanende seer. Sørgeligt men sandt.
Mvh. Johan
@Christian
Jeg er sikker på at Simon kan svare for sig selv, men du får det lidt til at lyde som om han står alene med disse meninger, hvilket ikke er tilfældet.
Anonymiteten er irrelevant. Du kan sagtens kritisere Sandyfrink/Bigshooter/Simon uden at kende hans efternavn, og så længe kritikken er saglig er identiteten uvæsentlig.
“Du mener ikke at en idrætsuddannelse samt 2 årtiers erfaring er garant for faglighed.” – En idrætsuddannelse gør ikke nogen ekspert i ernæring, herunder proteinpulver. Og den faglige ballast er ikke nødvendigvis garant for noget som helst. Se bare på Lene Hansson, hun har længere erfaring end Nymann og gør stadig tingene forkert. Et andet eksempel er fx. behandlere – hvor svært kan det ikke være at finde en god fysioterapeut? Erfaring er godt, men når den ikke er udslag i ekspertise, jævnfør Nymanns udtalelser om proteinpulver, er den irrelevant.
Prøv nu at kigge på de ting Birgitte siger:
“Og det vil naturligvis betyde, at det ikke har samme kvalitet som protein fra de naturlige kilder” – Forkert. Valle, kassein og leucin er blandt de bedste proteinkilder hvad angår optagelighed, biologisk værdi, stimulering af proteinsyntese mm. Dårlig fordøjelse og akne bliver grebet ud af den blå luft.
“Dvs. kroppens celler opbygges af dårligt protein.” Endnu mere forkert, og meget pseudovidenskabeligt.
“Mht. bumserne, kan det så tænkes at der er en kausal sammenhæng mellem at mange unge mænd erstatter normal sund kost med proteinpulver i større mængder?” Hvor mange unges “normale” kost kan beskrives som “sund”. Og hvor mange der rent faktisk har indsigt og pli til at spise en sund kost udskifter den med 5 shakes om dagen? Mit skråsikre bud er at det er meget få, og hvad har det med bumser at gøre. Lige meget hvad er det ikke engang det Nymann siger.
Det hun til gengæld siger er at “normal, naturlig, sund” mad er at foretrække – heldigvis definerer hun ikke hvad begreberne dækker over for så kan familien Danmark spise deres normale, sunde flæskesteg med kartofler (underforstået normal dansk mad), og lettilgængelige Nymann tjener flere penge.
Det mest mærkværdige er jo at Nymann i sit lange svar til Simon ikke engang forsøger at begrunde sine udtalelser, hvilket blot skyder hendes status som “ekspert” endnu mere til jorden. Lad bare Simon være repræsentativ for de seriøst trænende. Der er få nok der taler vores sag i forvejen.
Supertrainer for president
“Som jurastuderende kender du din ytringsfrihed. Hvad der er skræmmende er, at du ikke har forstået meningen med den. Meningen er ikke, at man som ressourcestærk, selvudnævnt fitnessekspert kan angribe folk der står ved hvem de er.”
Jo, det er lige akkurat meningen med ytringsfriheden, Christian. At man kan ytre sig frit, anonymt eller pseudonymt, om lige hvad fanden man vil. Ligesom Birgitte har sin fulde ret til at fylde danskerne med ævl og bævl, ligeså meget ret har Simon til at tale hende konsekvent imod. At Birgitte står frem med billede og navns nævnelse, i modsætning til Simon, gør på ingen måde hendes udsagn mere værd eller Simons angreb på hende mindre berettigede. Det er fint at du på vegne af Birgitte og resten af flokken af ustemte fløjtetønder, forsøger at differentiere mellem “seriøse” motionister, og Hr. og Fru Danmark, men problemet er at Birgitte & Co.‘s forvrøvlede budskab om mad vs. proteinpulver samt elendige råd om træning, når ud til alle mennesker i landet, og dermed bidrager til yderligere at stigmatisere de der ønsker reelle resultater af deres træning. Når en person som Birgitte toner frem på skærmen, prydet med titlen “ekspert”, og fortæller at proteinpulver er noget skidt, at træning mere end tre gange ugentligt er fanatisme og at interesse for kosttilskud er den direkte vej ud i misbrug af AAS, så cementerer hun den fordom at alle der tør kalde deres træning for bodybuilding er hjerneblæste, usunde steriodecontainere der vil dø unge og ulykkelige. Hun har ret til at ævle så meget hun vil, men jeg synes personligt at det er betryggende at der findes folk som Simon der giver Hr. og Fru Danmark, i det omfang han kan nå dem, en mulighed for at høre en nuanceret, begavet og funderet side af sagen – for ikke at sige sandheden. Der er ingen grund til at tage Birgitte i forsvar, hun har TV og medierne på sin side, Christian, Simon har en blog. Alligevel runger hans budskab stærkere, ganske enkelt fordi det er intelligent og velfunderet.
@Johan
Jeg har ikke set eller omtalt denne instruktionsvideo. At lære andre skadesfremkaldende teknik er selvfølgelig langt ude. Det er alle vist enige om og ingen har sagt noget andet så vidt jeg kan se.
Omkring kosten, er vi jo som sådan ikke uenige. Det har jeg aldrig påstået. Mit forsvar af Birgitte går på at hun står med en anden målgruppe, hvor jeg tror hendes mål er ganske fornuftigt. Jeg synes det er en rigtig disponering, når den sparsomme medietid bruges på at prædike sund kost fremfor proteinpulver.
@Nikolaj
Omkring hendes udtalelser omkring protein, har jeg kommenteret på det der står i denne blog. Det du refererer til er selvfølgelig faktuelt forkerte informationer.
Jeg bliver også misforstået når jeg bliver opstillet som Birgittes forsvarer. Jeg er nok i højere grad modstander af den mangelfulde argumentation og de åbenlyse personangreb fra Simons side.
At Birgitte ikke besvarer så meget, forstår jeg dælme godt ud fra denne blog. Der er jo, som Birgitte også siger, ikke spørgsmål eller faglige argumenter, kun statements om at det er fladpandet, nonsens og substansløst.
@Gibbonz
Vil forsøge at grave frem til det du reelt siger og besvare dette. Der er meget fyld.
problemet er at Birgitte & Co.‘s forvrøvlede budskab om mad vs. proteinpulver samt elendige råd om træning, når ud til alle mennesker i landet, og dermed bidrager til yderligere at stigmatisere de der ønsker reelle resultater af deres træning
Nikolaj har åbenlyst gjort mig opmærksom på, at der findes nogle usandheder fra Birgitte om protein. Men hovedpointen der er genstand for kritik i denne blog, er Birgittes fokus på at sund kost er vigtigere end alt for meget proteinpulver. Er du uenig i dette?
Kan ikke se hvor hun omtaler AAS.
Vedr. anonymitet og substans
Jeg er grundlæggende uenig med jeres fortolkning af betydning af anonymitet. Var det saglige argumenter, der blev fremført var det intet problem. Men ligesom medierne kender deres virkemidler (og får kritik fra Simon for det), så kender Simon sine (og får kritik af mig ;-) ). Ved læsning af denne blog bliver Birgitte forbundet med substansløs, sarkastisk hyperfaglig, fri fantasi, fladpandede myter og nonsens. Generelt fremstår Birgitte som en jubelidiot der kun siger ting for at fremme egen profit. Men har vi nogen faglige argumenter? Vi får at vide at proteinpulver er mad, men det er der vel ingen der har været uenig i?
Anonyme debatter på nettet er og bliver noget juks. Derfor ser man det også afskaffet på de fleste større seriøse avisers fora og kommentarfelter.
“Men hovedpointen der er genstand for kritik i denne blog, er Birgittes fokus på at sund kost er vigtigere end alt for meget proteinpulver. Er du uenig i dette?”
Næh, har jeg givet udtryk for det? Problemet er at hun differentierer mellem “sund mad” og proteinpulver, underforstået at proteinpulver er et mistænkeligt produkt, man skal være varsom med. Hun spiller kortene direkte i hænderne på bekymrede forældre der ikke bryder sig om at deres sønner og døtre vil “begynde at tage pulvere.. “. Proteinpulver er en nem, billig og harmløs måde at sikre sig at man får det optimale indtag af protein uden unødige kulhydrater. Det er ganske enkelt fjollet ikke at benytte sig af proteinpulver, hvis man træner. At mistænkeliggøre proteinpulver er ligeså tåbeligt som at mistænkeliggøre katalysatorer på biler – selvfølgelig fungerer en bil fint uden en katalysator, den fungerer bare bedre med.
“Kan ikke se hvor hun omtaler AAS”
.. det gjorde i en anden sammenhæng, og hendes overordnede insinuationer er gennemgående. For meget fokus på træning, og de forkætrede kosttilskud, og man er slået ind på en farlig vej der ender med krudt og Karl Khani.
Christian, dit forsvar er tæt på meningsløst. Selvom vi ser bort fra at: – Birgitte siger en masse kontrafaktiske ting – Birgitte siger en masse subjektive ting og fremlægger dem som nærmest objektive i ekspertrollen – Birgitte antager rollen som ekspert trods åbenlyst manglende forudsætninger og misbruger denne ekspertstilling til at fremlægge egne personlige synspunkter – Birgitte nægter generelt at svare på kritik, evident her og andetsteds*
… så bruger hun stadig sin taletid forkert. Særligt piger er notorisk ringe til at få dækket deres proteinbehov. Det gælder også trænende piger, og trænende danske piger er der efterhånden rigtigt mange af. Hvad med at bruge taletiden til fx at adressere denne problemstilling i stedet? Skal jeg komme med flere eksempler på hvornår proteinpulver er en fordel? Og skal jeg forklare hvorfor disse eksempler åbenlyst burde prioriteres før man vælger at bringe det usaglige sludder om proteinpulver? Hvis valget var mellem at sige ingenting eller sige forkerte ting om proteinpulver, hvad er så at foretrække? Og hvorfor skal det være så kompliceret at sige at et problem kan være at proteinpulver får mere fokus i trænende folks kost end varieret næring i øvrigt?
Birgitte bidrager til fejlinformationen igen og igen og forstærker myter og gør sandheden ugennemskuelig. Tilmed er hun drevet af kommercielle interesser, og arbejder ikke fra nogen metode som fx forskere gør. Hendes bidrag er usaglige, de er ikke forankret i fakta – tværtimod – og hun bidrager ikke til oplysningen, tværtimod, hvilket hendes udtalelser om proteinpulver er solide eksempler på.
Jeg har sjældent set et så søgt og tyndt forsvar, og tilmed af en person der i den grad har medierne som sit talerør og på ingen måde er en udsat og svag part.
Jeg forudså at debatten med Birgitte ville være uden frugt fra starten, hvilket har vist sig at være en spådom der gik i opfyldelse.
Som altid når det gælder fitness i medierne: laveste fællesnævners triumf.
IGNORANCE IS A CHOICE.
*Apropos dette punkt: http://www.motion-online.dk/blogs/redaktoerens_blog/ekspertens_hemmelige_regler_for_udmattelse_af_muskler/
Kære Simon
Jeg ønsker ikke at diskutere på det plan du trækker tingene ned på. Og du har dine referencer til hvad jeg kan, gør og syntes fra nogle ganske få opslag på nettet, hvilket ikke rigtigt kan blive fyldestgørende referencer – trods det at du går meget op i at have referencer i orden. Du har aldrig været på et af mine kurser og foredrag – og derfor kan du naturligvis ikke andet end at referere til bidder taget ud af større sammenhænge. Hvilket også undrer mig at du ikke allerede ved…. at sandheden ikke kan fortælles på 5 minutter i en artikel eller på tv!
Hvem er det der har sandheden om kroppen, sindet og verden? Har du den?
Og så ønsker jeg i det hele taget ikke at bruge tid på noget der ikke har min interesse – og det har ikke min interesse at diskutere på en måde der er så åbenlyst ukærlige i forhold til at gøre en forskel i verden.
Og ved et kort kig ned over overskrifterne her på din blog så kan jeg kun se hvad du ikke kan lide – og se meget lidt om hvad du egentlig syntes. Du bruger meget energi på at fortælle hvem og hvad du hader. Jeg vælger at bruge min tid på at fortælle hvad jeg godt kan lide og mener – og det forsætter jeg med længe endnu. Så uanset hvor mange barnlige angreb jeg skal modtage fra dig så kommer jeg ikke til at kommentere på det for jeg har ikke et ønske om at være som dig.
Med ønsket om at du får fred inden i en eller anden dag – for det må være hårdt at have sådan et had til en stor del af verden….
Venligst
B:)
Haha – fantastisk – intet mindre end fantastisk. Hvilken storstilet måde at slippe ud af at besvare kritikpunkter. Hvilket åbenlyst forsøg på at trække sig ud af en debat man ikke kan vinde. Storslået.
TL;DR – altså kommentarene, dine blogindlæg er altid værd at læse igennem.
anyways ville jeg lige spørge: hvad har du egentlig af uddannelse/arbejde simon?
Ærligt talt Birgitte, du ævler som bare pokker. Simon trækker dig ikke ned, som på facebook er det dig selv der trækker dig ned.
Besvar nu bare kritikken med noget konkret argumentation og sig så farvel til Simon og yderligere diskussion. Så længe du ikke har besvaret den konkrete kritik af dig fremstår du mere og mere som en der faktisk slet ikke ved noget som helst. Du kan snakke nok så meget om dine forestillinger om voldsomme personangreb og hvor meget du forestiller dig, at Simon har forskellige personlighedstræk, det ændrer dog ikke på, at den konkrete kritik af dig stadig står ubesvaret hen efter gentagne svar fra din side. Det virker som om, at du går mere op i personer end de fakta personerne præsenterer, det er ægerligt som fagperson indenfor et felt – det er et tegn på faglig ukompentence uanset hvor dårligt du føler dig behandlet.
I den akademiske verden handler en besvarelse af en konkret faglig kritik ikke om, hvor godt vi synes om personen der fremfører den eller hvem vi mener vedkommende er, vi kan for den sags skyld synes at personen er det største røvhul på jorden, den konkrete faglige kritik skal dog til stadighed besvares efter bedste evne.
…
…
“For meget fokus på træning, og de forkætrede kosttilskud, og man er slået ind på en farlig vej der ender med krudt og Karl Khani.”
^sig-worthy
“Mit forsvar af Birgitte går på at hun står med en anden målgruppe, hvor jeg tror hendes mål er ganske fornuftigt. Jeg synes det er en rigtig disponering, når den sparsomme medietid bruges på at prædike sund kost fremfor proteinpulver.”
Så skulle den sparsomme medietid bruges på dette, og ikke på at udbasunere fejlagtig information. Det kan godt være Birgitte Nymann er god til at få den dovne dansker op af stolen, og på at overlevere grundlæggende budskaber. Men så burde hun holde sig til det hun er god til, og ikke brede sig ud over områder og emner som hun ikke har styr på overhovedet. Og når det drejer sig om ernæring og kosttilskud, så er det tydeligvis et område hun ikke mestre særligt godt. Det vidner hendes udtalelser jo ganske glimrende om. Mange af udtalelserne er jo direkte pinagtige.
“Dvs. kroppens celler opbygges af dårligt protein.”
Det grænser jo til grinagtigt.
Og så forstår jeg ikke man vælger at bruge tid på at gøre det til en person diskussion, istedet for at tage udgangspunkt i de enkelte kritikpunkter. Det får da først en til at fremstå som inkompetent. Hvis jeg blev kritiseret for noget jeg havde skrevet, så ville jeg da enten indrømme at jeg muligvis havde taget fejl, eller argumentere for hvorfor jeg mener jeg har ret. Det burde da være den naturlige reaktion, hvis man sætter bare en smule ære i det man laver.
Christian
ang. protein pulver og bumser:
http://laegehaandbogen.dk/hud/tilstande-og-sygdomme/pustulose-tilstande/akne-1684.html
http://www.netpatient.dk/Bumser-Acne.htm
Her kan der læses op på ætiologien, samt hentes følgende citater:
Disponerende faktorer:
- Arvelige faktorer (arvelig øget sensitivitet over for androgener (dihydrotestosteron) i talgkirtlen) spiller en betydelig rolle.
- Kosten synes ikke at have væsentlig betydning. Indtag af sødmælk og skummetmælk er forbundet med en let øget risiko for akne hos teenagere, men der er ikke evidens for at reduceret indtag bedrer sygdommen.
Akne kommer ikke af usund kost og usund levevis. Det er i hvert fald aldrig videnskabeligt bevist. Derfor skader det sikkert heller ikke at spise og leve sundt. Stress vides dog at forværre akne.
Derfor bør Birgitte ikke bruge sine 5 min. på TV, med udtalelser som:
“Man får ikke uren hud og dårlig fordøjelse af naturlig mad, men det gør man til gengæld af alt for meget proteinpulver. Bare kig dig omkring på strandene i de næste uger, så vil du se mange mænd med bumser på den øverste del af ryggen og i ansigtet,”
Og så er proteinpulver vel ikke mere unaturligt end ost?
Hej Simon
Konstruktiv kritik af en yderst uprofessionel artikel.
Jeg må indrømme, at jeg også blev forbavset over flere af Birgittes udtalelser, men efter at have læst hendes svar herinde (tør ikke tjekke hendes FB ud) må jeg erkende, at jeg allerede føler mig forpustet.
Det undrer mig, at du, Birgitte, ikke bruger din tid på forsvare dine udtalelser i stedet for at kaste med mudder. Det virker barnligt og jeg må indrømme at jeg krummer tær på trods af en forstuvet fod.
Stop ego-trippet og fokusér på de reelle problemer for sørensen!
Jeg må indrømme at jeg godt kan li’ Simons no nonsens tilgang til forskellige problemstillinger. Går han for meget efter manden istedet for bolden? muligvis, men det ændrer stadigvæk ikke ved at hans kritik er berettiget. Det er sørgeligt at se mediebilledet overrendt af såkaldte “eksperter”, der uden risiko for at blive stillet til ansvar for deres udtalelser, kan fremlægge halve sandheder fra studiet og hele vejen ned i banken. Hver gang en af disse såkaldte eksperter toner frem på skærmen og fremlægger usaglige og ufaglige postulater, begynder jeg at få tics omkring øjnene, da jeg ved at disse statements sætter sig dybt i den almene befolkning og er meget svære at rokke ved.
Selvom Birgitte, Bitz og alle de andre har et meget større talerør end denne blog nogensinde bliver og kampen omkring (mis)oplysning næsten på forhånd er tabt, er det vigtigt at holde fast. Trods Simons ikke altid heldige debatkultur, er hans indslag imo, et meget vigtigt modstykke til mediernes selvbestaltede eksperter.